Hvor skal man altså sætte pris på sine fødder!
Tænk på, at de bærer os gennem tykt og tyndt, de er det fundament vi står på, de bevæger os igennem verden, ja, de er hele grundlaget under os!
Men får de nogensinde den ære og værdighed, der retteligen bekommer dem? Nej!!
De klemmes ned i fikse sko med høje hæle, kun for at benene kan synes længere - benene, disse fupmagere, der kan se lange ud, smyge sig i silkestrømper og tiltrække sig opmærksomhed, kun fordi fødderne ofrer sig og lader sig lukke inde i ubekvemme anordninger.
Benene får opmærksomheden og vises frem, ikke fødderne, som er de sande helte!
Fordi fødderne ukærligt er smidt ned i et par stilletter, kan hovedet knejse højere - ha, se hvor høj og elegant jeg er, og bedrag er det! Hovedet er en fusentast, der kan arrivere i hvilket luftlag det vil, uden at yde nogetsomhelst for det.
Ingen ærer fødder, som fødder æres bør! Først når de holder op med at gøre, hvad de gør, lægger vi mærke til dem.
Har du talt med dine fødder idag? Sagt til dem, hvor meget de betyder for dig? Forkælet dem med et fodbad og en dejlig creme? Lagt dem op på chaiselongen, så de kan hvile sig? Skrevet en hyldest til dem?
Nej vel? Men det vil jeg til at gøre. Mine er nemlig holdt op med at virke som de plejer, men er gået i strejke, så jeg kun med besvær og smerte kan bevæge mig rundt. Men den, der har ører, hører! Jeg har forstået budskabet!
I, mine kære skabninger, fødder af Guds nåde, har ikke fået den opmærksomhed I skulle have haft og hvad kan I gøre andet, end at gøre opmærksom på jer selv.
Jeg lover jer at jeg for fremtiden vil anerkende og forkæle jer. I har levet som to skyggetanter, og det skal være slut nu. Frem i lyset skal I, æres og agtes!
Med jer mærker jeg Moder Jord, I er min direkte kontakt med planeten og dermed universet.
Kære fødder, jeg håber I tilgiver mig og vil overveje at begynde at virke igen!
De oversete helte
Tænk på, at de bærer os gennem tykt og tyndt, de er det fundament vi står på, de bevæger os igennem verden, ja, de er hele grundlaget under os!
Men får de nogensinde den ære og værdighed, der retteligen bekommer dem? Nej!!
De klemmes ned i fikse sko med høje hæle, kun for at benene kan synes længere - benene, disse fupmagere, der kan se lange ud, smyge sig i silkestrømper og tiltrække sig opmærksomhed, kun fordi fødderne ofrer sig og lader sig lukke inde i ubekvemme anordninger.
Benene får opmærksomheden og vises frem, ikke fødderne, som er de sande helte!
Fordi fødderne ukærligt er smidt ned i et par stilletter, kan hovedet knejse højere - ha, se hvor høj og elegant jeg er, og bedrag er det! Hovedet er en fusentast, der kan arrivere i hvilket luftlag det vil, uden at yde nogetsomhelst for det.
Ingen ærer fødder, som fødder æres bør! Først når de holder op med at gøre, hvad de gør, lægger vi mærke til dem.
Har du talt med dine fødder idag? Sagt til dem, hvor meget de betyder for dig? Forkælet dem med et fodbad og en dejlig creme? Lagt dem op på chaiselongen, så de kan hvile sig? Skrevet en hyldest til dem?
Nej vel? Men det vil jeg til at gøre. Mine er nemlig holdt op med at virke som de plejer, men er gået i strejke, så jeg kun med besvær og smerte kan bevæge mig rundt. Men den, der har ører, hører! Jeg har forstået budskabet!
I, mine kære skabninger, fødder af Guds nåde, har ikke fået den opmærksomhed I skulle have haft og hvad kan I gøre andet, end at gøre opmærksom på jer selv.
Jeg lover jer at jeg for fremtiden vil anerkende og forkæle jer. I har levet som to skyggetanter, og det skal være slut nu. Frem i lyset skal I, æres og agtes!
Med jer mærker jeg Moder Jord, I er min direkte kontakt med planeten og dermed universet.
Kære fødder, jeg håber I tilgiver mig og vil overveje at begynde at virke igen!
