tirsdag den 29. januar 2013

Johannes Døberen

Johannes Døberen. Jeg er ret glad for hans øjne.
Denne ikon er byzantinsk, modsat de andre kristne ikoner her på siden, som er af den russiske tradition.
Forskellen er stort set, at de russiske males med mange, mange tynde lag, sådan at lyset skinner igennem, hvor de byzantinske kun har få, men tykkere, lag.

De byzantinske, som fx Johannes her, er meget skarpe og præcise og skal gengives fuldkommen nøjagtigt.

Således må ikke en eneste dragtfold skille sig ud fra det oprindelige billede, lys og skygge skal lægges præcist og som på originalen.

Denne Johannes´ kameluldsdragt blev min skæbne.

Billedet er malet på en uge, på et meget intensivt kursus, hvor vi malede fra morgen til aften i de bedst tænkelige omgivelser, nemlig Vækstcenteret i Nr. Snede.
Vi nød alle godt af den utrolige gæstfrihed og åbenhed der hersker her, hvor vores lærer havde lejet sig ind mhp at holde dette kursus.

Men jeg snakker udenom...

Det værste, der kan overgå en ikonmaler, er "skraberen". Skraberen er, når det man har malet, er så håbløst, at selv ikke den bedste lærer, ej heller de højere magter, kan redde det.
Når katastrofen er sket og det hellige billede trækkes gennem et søle af talentløshed!
Dette var hvad der overgik mig, da jeg var kommet til at bytte om på lys og skygge på kameluldsdragten.
Så min lærer fandt skalpellen frem og skrabede hele den omvendte kameluldsdragt af og så var det bare igang igen forfra.
Dvs hun malede det meste af dragten, så der er en hel del af Johannes der ikke er malet af mig.
Johannes Skraberen og u.t......Det er u.t. til højre
 
Men ansigtet har jeg i det mindste selv malet og jeg betragter processen som min ilddåb i ikonmaling, foretaget af Johannes himself og det er nok ikke så ringe endda!




 

2 kommentarer:

  1. Hurra! Endelig kom Johannes på bloggen og hvor er det dog en fremragende ikon. Som du dog kan!

    SvarSlet
  2. Tak, det glæder mig meget, men som du ser har jeg også fået en del hjælp...mere eller mindre frivilligt :-)

    SvarSlet