onsdag den 19. december 2012

Ok jeg kan uploade billeder nu!


wauw man kan skrive herunder!

Og hvor skal teksten så stå?
...her sæføli..hvor svært kan det være, man kan jo bare "centrere"!

Men hvorfor er tiden Pacific Standard Time?

søndag den 11. november 2012

Bentes ordsalat @ Stiftenblog.dk/ordsalat22

Bentes ordsalat @ Stiftenblog.dk/ordsalat22

Gps for sarte sjæle

Om 500 meter, drej til højre. Drej til højre. DREJ TIL HØJRE. Beregner ny rute. Beregner ny rute. Foretag en U-vending. Vend om. Vend om. VEND OM!

Sådanne hjerteløse udmeldninger modtager jeg tit fra min gps. Og nu må det være nok, synes jeg!

Altså hvem har nerver til det? Bliver man i godt humør af sådan en gps? Hvem har fundet på, at det skal være så ubarmhjertigt at have sådan en dims installeret i sin bil? Bare fordi man ingen stedsans har, er man vel ikke et dårligt menneske? Eller stedsans...man behøver jo ikke engang at have dårlig stedsans, men bare køre et sted, man ikke har været før. Og her skulle gps-en være en trofast hjælper og ven, som med ro og kyndighed guidede een igennem nyt terræn.

Og særligt mig og andre med små, blå biler. Jeg fik jo grænseløs tillid til min gps, da jeg på skærmen så, at den også vidste at vi har en lille, blå Toyota Aygo! På det fine lille kort, der foldede sig ud for mine undrende øjne var jo nemlig også en lille blå bil, der bevægede sig, når jeg kørte.
Jeg følte mig umiddelbart i absolut gode hænder!

Sådan en tillid forpligter, synes jeg. Men jeg må sige, at jeg synes ikke på nogen måde, at min gps har levet op til min spontane tillid!

Disse udmeldinger den kommer med, fremført med en stemme som en skærebrænder! Og når vi kommer dertil, hvor den råber (og bare det at den råber! Forstår man ting bedre, når der bliver råbt af een? Nej!) men når den råber VEND OM, så sker der det med mig, at jeg får det modsatte af tunnelsyn, en slags widescreen, hvor jeg ser og opfatter alt og det er bare alt for meget og hvor hensigtsmæssigt er det mens man kører?
Og det er jo heller ikke sådan at man bare kan slukke for den, næ nej, den snakker videre, uanset. Kun fordi jeg er sådan et rationelt menneske, har jeg undladt at smide den ud af vinduet under kørslen. Så kunne den jo ligge der og råbe VEND OM efter mig, mens jeg uanfægtet kørte videre! Men som sagt, jeg har undladt sådanne irrationelle handlinger.

Derfor vil jeg foreslå en helt anderledes indfølende gps, mhp større trafiksikkerhed og mental sundhed for befolkningen, som både trafikministeren og sundhedsministeren, passende kunne understøtte:

En sådan gps ville, straks jeg satte mig ind i bilen, sige "start blot bilen og bak langsomt ud, ingen grund til hastværk - og må jeg sige hvor SER du forresten godt ud idag - og når du er klar, men kun hvis du altså er, drejer du til højre"...
Når jeg således var kommet godt afsted, ville den synge en lille sang for mig, alt efter hvilket humør jeg nu var i.
Den ville jo fx vide, hvis jeg havde sådan en dag, hvor jeg følte mig lidt vild og straks skråle BOOORRRNNN TO BE WIIIIIILD modsat dage hvor jeg mere var til Imagine med Lennon..
Fremtidens gps VED bare den slags!
Mens jeg kørte, ville den med jævne mellemrum fortælle mig hvor godt jeg kører. Den ville fx sige "smuk overhaling du lavede der" ,"fremragende højresving" , "altså jeg MÅ lige sige at du kan din glatførekørsel".
Og skulle det usandsynlige ske, at jeg kørte forkert, ville den sige "søde Bente, kør lige ind til siden, der er noget vi lige skal se på sammen og bare rolig, vi finder ud af det, det er ikke noget problem overhovedet".

Og så ville vi sammen finde den rigtige vej, altimens den citerede Claptons berømte sang:
"Standing at the crossroad
trying to see my way
to tell me which way I should go to find the answer
and all the time I know
plant your love and let it grow"

Men indtil denne gps ser dagens lys - og det er jeg sikker på den gør - må jeg forsøge at komme overens med min ufølsomme skærebrænder, styre min trang til at kyle den ud af vinduet og nøjes med at drømme om en gps, der forstår mig!


lørdag den 10. november 2012

Tjekkede Kvinder

Jeg har fornyligt været involveret i et sandt persienne-helvede!
Mit ellers lidet udviklede husmorinstinkt, bød mig at skifte de ublegede lagenlærredgardiner i 70-style,ud med noget mere tidssvarende.
Da den slags projekter altid medfører stress og søvnløse nætter, har jeg altfor længe benyttet mig af mit tilsvarende veludviklede talent for at ignorere den fysiske verden.

Men et enkelt blik på min nabos nyligt forskønnede vinduer, afgjorde sagen. Jeg måtte se 70-ermonsteret i øjnene og handle!
Da min nabo ydermere oplyste, at hendes smukke foldegardiner/persienner (hvad er forskellen?) var købt i Bilka for en slik, var der ingen vej tilbage: Jeg måtte overvinde min frygt og tænke positive tanker om gardinudskiftningen! Og man skal gøre noget man er bange for ganske jævnligt, i selvudviklingens navn, med det overordnede formål at blive et bedre menneske!

Da jeg opdagede at persiennerne kunne købes over nettet, og jeg dermed ikke behøvede at tage i Bilka, som jeg dels ikke kan finde og slet ikke finde rundt i, følte jeg at de højere magter allerede belønnede min indsats for at blive et bedre menneske!
Frygtløst målte jeg op, bredde x 2, for vores vinduer er sådan nogle, der ikke har standardmål, hvilket burde tælle til min fordel hos de højere magter, for det er slet ikke så enkelt!
Jeg fyrede min bestilling af i en fart og følte allerede spirende englevinger, og en ikke altfor fjern mulighed for at blive lukket ind i logen "Tjekkede Kvinder". Som jeg er helt sikker på findes derude, men at det bare har sin forklaring, at jeg ikke har hørt om den...endnu!

Stor var min glæde, da persiennerne ankom med posten og nu kender jeg jo mig selv (altfor godt), så jeg flåede dem ud af pakken og målte dem opad vinduet. Perfekt! De passede intet mindre end perfekt!

Jeg flåede 70-er-levnet ned, skruede gardinstængerne ud og farvel med dem, hidkaldte manden mhp supervision på de indviklede beslag, der medfulgte og selvfølgelig endte han med at overtage beslag-projektet, hvilket faktisk også var meningen.
Bare fordi man er en Tjekket Kvinde, behøver man jo ikke gøre alting selv, vel..!

Ved fælles hjælp fik vi de underskønne persienner hængt op i begge vinduer ud mod gården, som kan ses af alle, naboer og forbipasserende.
Øjeblikket var nu kommet, hvor jeg trak dem ned og skønheden skulle brede sig indad i stuen og udad mod verden, og folk ville kaste anerkendende blikke mod vores vinduer!
Men ak!!
Så let skulle min vej til det gode selskab ikke være! Persiennerne strandede et sted halvvejs nede af vinduet. Som havde så megen forventning taget pusten fra dem, hang de nu der og så lidt flove ud i al deres utilstrækkelighed. Som et sindbillede på mig, der havde glemt at måle længden på vinduerne!

Den ubønhørlige virkelighed er, at jeg måtte i Bilka og bytte det sæt, som endnu ikke var pakket ud og efter en sand rædselstur, lykkedes det for mig at få to sæt med hjem, der passer til vinduerne.
Dobbelt så dyre og med nogle helt andre beslag selvfølgelig.

Vejen til at blive en Tjekket Kvinde er stadig lang. Men jeg opgiver aldrdig håbet.

Forresten står de nye persienner stadig i indpakningen og venter på at blive hængt op.
Men jeg skal lige overvinde min frygt....
Et glansbillede-moment fra mit designerhjem