For ikke så forfærdelig længe siden, fyldte det mig med frygt og bæven at tænke på min alder.
Det er også som om tallene bliver grimmere og grimmere, som tiden går. Ikke bare tallets betydning, den numeriske værdi og ikke mindst dens konsekvenser, som er gruopvækkende nok i sig selv, men også selve lyden og synet af det forbandede tal. Grimheden kulminerede ved 50. Halvtres.Tres halve. Altså 30? Nej...gid det var så vel...men det er det jo i høj grad ikke. Halvtres. Smag lige på det. Er det egentlig med d? I så fald er det kun endnu grimmere...Halvtreds. Ugliness!!!
Det er pænere på engelsk. Fifty. Lyden kan man fx associere med "fit for fight". Eller hvad med "fifty-fifty", - er du ung og smart endnu? Joh det er nok sådan fifty-fifty. High five! Sidsnævnte kunne man endda med lidt god vilje tænke faktisk var 5 plus et nul, sådan 5 i opløftet grad!
Men halvtreds?? Det lyder af halv-træg. Halv-trist. Halv-tilfreds."Halv" i det hele taget. Endda "halt". Man kommer haltende ind i 60erne, kan man regne med. Hvor fedt er det lige? Halv-fedt? Nej...!!
Men spørgsmålet er jo: Hvad gør man? Hvad KAN man gøre? Emigrere til et engelsktalende land og få det lidt bedre med sig selv? En mulighed, absolut! Men der vil jo stadigvæk være alderens konsekvenser at slås med, uanset den pænere lyd..
Én af konsekvenserne, her i Dk altså, - (måske man alligevel skulle overveje det med emigration...)- er at man får fejlafleveringer fra postvæsenet. Man åbner sin postkasse og finder et brev, der er lagt forkert i. Jeg mener, brevet var jo ikke til mig. "Ældresagen" var afsenderen og derfor kunne det i sagens natur jo ikke være til mig. Bortset fra den detalje at der stod mit navn og adresse på brevet, var det jo klart en fejl og da jeg ikke orkede at returnere det, (pga min høje alder?) smed jeg det uåbnet i skraldespanden. Så ved I det derude, hvis nogen, fra den skamplet på enhver kvindes fremtidige rygrad, der har valgt at kalde sig "Ældresagen," skulle finde på at læse med: Glem det!! I ryger direkte i småt brændbart!! Og det er jeres hjerner jeg hentyder til!
Men er der da virkelig ikke noget man kan gøre ved alderens uomtvistelighed og den endeløse kæde af ydmygelser og halve liv og ditto løsninger, der ligger på lur derude?
Åh jo der er!! Fat mod!
Idag har jeg haft en aldeles pragtfuld time i Fitness.dk som også endegyldigt gav mig løsningen på grimme tal, konsekvenser og udsigter.
Jeg blev introduceret til fitness-maskinerne og det har sådan set aldrig været noget for mig at træne i de maskiner. Bortset fra at det blev det så idag. Legpress, chestpress og andet press blev høvlet igennem, under kyndig vejledning af en dygtig og positiv instruktør. Jeg fik sammensat et personligt træningsprogram og jeg mærkede tydeligt hvor og hvordan og hvor godt det virker. Har dette noget med (ældre)sagen at gøre? Ja. Er det fordi at jeg nu vil holde et foredrag om træningens velsignelser og modvirkelse af alderens forfald? Nej.
Det jeg vil fortælle er, at der i Fitness.dk er en seniorafdeling hvor man kan seniortræne. Og vi gik ikke derind. Vi gik forbi og valgte simpelthen at ignorere det!
Og så er det jeg tænker at den stil kan man jo med fordel udvide til at gælde alle andre "senior-forhold" også. Man kan jo ignorere det! Vi er jo, fra naturens eller Guds hånd om man vil, udstyret dels med den frie vilje og dels med en række glimrende forsvarsmekanismer. Én af dem er benægtelse.
"Benægtelse er et ubevidst forsvar, som tjener til at beskytte jeg´et mod noget ubærligt". Øh ja??
Så hvorfor dog ikke kombinere den geniale anordning med en anden af Guds gaver, den frie vilje? Og simpelthen bare benægte at man er "senior"?
Forsvarsmekanismer og den frie vilje må jo være der af en årsag, det er da bare med at komme igang!
Så for fremtiden vil jeg simpelthen benægte at jeg er senior, hal(v)leluja!
Det er også som om tallene bliver grimmere og grimmere, som tiden går. Ikke bare tallets betydning, den numeriske værdi og ikke mindst dens konsekvenser, som er gruopvækkende nok i sig selv, men også selve lyden og synet af det forbandede tal. Grimheden kulminerede ved 50. Halvtres.Tres halve. Altså 30? Nej...gid det var så vel...men det er det jo i høj grad ikke. Halvtres. Smag lige på det. Er det egentlig med d? I så fald er det kun endnu grimmere...Halvtreds. Ugliness!!!
Det er pænere på engelsk. Fifty. Lyden kan man fx associere med "fit for fight". Eller hvad med "fifty-fifty", - er du ung og smart endnu? Joh det er nok sådan fifty-fifty. High five! Sidsnævnte kunne man endda med lidt god vilje tænke faktisk var 5 plus et nul, sådan 5 i opløftet grad!
Men halvtreds?? Det lyder af halv-træg. Halv-trist. Halv-tilfreds."Halv" i det hele taget. Endda "halt". Man kommer haltende ind i 60erne, kan man regne med. Hvor fedt er det lige? Halv-fedt? Nej...!!
Men spørgsmålet er jo: Hvad gør man? Hvad KAN man gøre? Emigrere til et engelsktalende land og få det lidt bedre med sig selv? En mulighed, absolut! Men der vil jo stadigvæk være alderens konsekvenser at slås med, uanset den pænere lyd..
Én af konsekvenserne, her i Dk altså, - (måske man alligevel skulle overveje det med emigration...)- er at man får fejlafleveringer fra postvæsenet. Man åbner sin postkasse og finder et brev, der er lagt forkert i. Jeg mener, brevet var jo ikke til mig. "Ældresagen" var afsenderen og derfor kunne det i sagens natur jo ikke være til mig. Bortset fra den detalje at der stod mit navn og adresse på brevet, var det jo klart en fejl og da jeg ikke orkede at returnere det, (pga min høje alder?) smed jeg det uåbnet i skraldespanden. Så ved I det derude, hvis nogen, fra den skamplet på enhver kvindes fremtidige rygrad, der har valgt at kalde sig "Ældresagen," skulle finde på at læse med: Glem det!! I ryger direkte i småt brændbart!! Og det er jeres hjerner jeg hentyder til!
Men er der da virkelig ikke noget man kan gøre ved alderens uomtvistelighed og den endeløse kæde af ydmygelser og halve liv og ditto løsninger, der ligger på lur derude?
Åh jo der er!! Fat mod!
Idag har jeg haft en aldeles pragtfuld time i Fitness.dk som også endegyldigt gav mig løsningen på grimme tal, konsekvenser og udsigter.
Jeg blev introduceret til fitness-maskinerne og det har sådan set aldrig været noget for mig at træne i de maskiner. Bortset fra at det blev det så idag. Legpress, chestpress og andet press blev høvlet igennem, under kyndig vejledning af en dygtig og positiv instruktør. Jeg fik sammensat et personligt træningsprogram og jeg mærkede tydeligt hvor og hvordan og hvor godt det virker. Har dette noget med (ældre)sagen at gøre? Ja. Er det fordi at jeg nu vil holde et foredrag om træningens velsignelser og modvirkelse af alderens forfald? Nej.
Det jeg vil fortælle er, at der i Fitness.dk er en seniorafdeling hvor man kan seniortræne. Og vi gik ikke derind. Vi gik forbi og valgte simpelthen at ignorere det!
Og så er det jeg tænker at den stil kan man jo med fordel udvide til at gælde alle andre "senior-forhold" også. Man kan jo ignorere det! Vi er jo, fra naturens eller Guds hånd om man vil, udstyret dels med den frie vilje og dels med en række glimrende forsvarsmekanismer. Én af dem er benægtelse.
"Benægtelse er et ubevidst forsvar, som tjener til at beskytte jeg´et mod noget ubærligt". Øh ja??
Så hvorfor dog ikke kombinere den geniale anordning med en anden af Guds gaver, den frie vilje? Og simpelthen bare benægte at man er "senior"?
Forsvarsmekanismer og den frie vilje må jo være der af en årsag, det er da bare med at komme igang!
Så for fremtiden vil jeg simpelthen benægte at jeg er senior, hal(v)leluja!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar